Out Of Place After Work er gensidig INSPIRATION.

Det er gratis. Det er no-budget. Det er uforpligtende.

Nogen byder ind med et interessant foredrag, eller en byvandring (eller ………), og vi andre dukker op, efter arbejde.

Måske er det en akrobat, der fortæller om sin træning. Måske er det en kunstner, der fortæller om sin kunst. Måske er det en ekspert, der fortæller om fremtidens arbejdsmarked. Måske er det dig, der viser og fortæller?

Måske er der også en musiker der giver et opvarmnings nummer. Måske er der et firma der deler vareprøver ud. Måske er der en café i nærheden, hvor du kan købe kaffe.

Oftest vil det være udendørs. Måske skal vi gå en tur. Måske skal vi sidde i græsset.

Drømmen er at det bliver meget blandede emner, meget blandede mennesker; en mulighed for at opleve noget nyt, få nye idéer, møde nogle nye mennesker. #INSPIRATION.

Drømmen er at alle – fra IT-firmaer til punkmusikere – inviterer deres netværk. Giver vores arrangement et lille hjørne af jeres flyveblad eller nyhedsbrev.

Alle har en fordel af at være dér hvor idéer og mennesker mødes.

De første vi har på bedding er en fotograf der vil fortælle om at tage billeder med et ‘twist’, én der vil fortælle om datasikkerhed, og en fyr der vil fortælle om et skoleprojekt i Kenya. Ét af de første arrangementer bliver ved Kødbyen Høker.

Når der bliver arrangeret datoer og steder kommer det til at stå her på siden. Måske laver vi et nyhedsbrev/måske en gruppe på Facebook. Hold dig opdateret her.

De første par gange kommer der måske ikke så mange. Men drømmen er at det vokser.